asleep in the asylum.

Hver evig eneste gang jeg hører denne sang, sætter den ubeskrivelige følelser i gang indeni mig. Den nærmest renser mig fra alle mine negative tanker og lader mig flyve ind i en imaginær verden, hvor alt for mit vedkommende er muligt. Den får mig til at føle, at jeg er fri, og at drømme faktisk er tilladte. Jeg får gåsehud overalt på min krop od dybt inde i min sjæl. Jeg får en lyst til at råbe og skrige med hver evig eneste gang, mens tankerne omkring dét at blive hørt er ved at eksplodere i hovedet på mig. Der er så mange tilståelser, som jeg kunne få afklaret her og nu, men det ville vare flere evigheder, førend jeg havde fået anskueliggjort dem på en bare nogenlunde forståelig måde. Men det vigtigste, som er at sige om dette band og sang er, at de har ændret mit liv, og at de har vendt op og ned på min tilværelse i et omfang, som jeg aldrig havde troet, at musikken ville kunne. Lad os bare sige, at jeg elsker dem overalt på jorden, for det gør jeg. Mit yndlingsband, My Passion. I er mit åndedrag.