Det er som om, at hver evig eneste gang du blot nærmer dig, så fyldes jeg med glæde - mere end på noget andet tidspunkt. Verden bliver pludselig så lys og fantasifuld, og jeg får straks svært ved at finde ud af, om jeg befinder mig i den dybeste drøm, eller om det rent faktisk er virkelighed. Den adrenalin, du giver mig, er helt ubeskrivelig. Bedst af alt er, når jeg knuger mig ind til dig og lader tankerne flyve bort. Nu er jeg i din favn, og det er det absolut bedste, jeg overhovedet kender til. Efterfølgende får jeg muligheden for at dykke dybt, dybt ned i dine øjne, hvor jeg ser skinnende juveler overalt. Dit ansigt er så stråleklart, og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne sidde og kigge på dig, for evigt.
Når du ikke er hos mig, drømmer jeg om dig hver nat.. og dag. Du voldtager mine tanker hver dag, og du fylder umiddelbare opstående tomrum, som skulle dannes i løbet af dagen. Når du ikker hos mig, er du i mit hjerte, hvor du sidder fast, og hvor jeg ved, at du er tatoveret ind. Nemlig fordi du aldrig skal forlade mig. Du er smilet på mine læber, og jeg kan slet ikke forestille en eksistens uden dig, nu hvor du er blevet en så essentiel del af den.
Du er der altid til at gribe mig i mit fald, og du redder mig hver gang. Jeg er komplet ude af stand til at finde bare én eneste ting, som gør, at jeg ikke kunne være tiltrukket af dig. Du får mig til at falde hen i en helt anden dimension, hvor jeg føler mig hjemme, og hvor jeg tør vise følelser. Den dimension består i din omfavnelse.
Du aner ikke, hvor store følelser jeg ligger inde med. Måske kan du mærke det, og det har du måske kunnet i noget tid. Jeg har trods alt haft det sådan her i flere år nu. Jeg ville ønske, at jeg kunne få mig selv til at sige noget personligt til dig. Jeg ville ønske, at du ikke syede min mund totalt sammen, hver gang jeg ville få muligheden for at sige noget til dig. Det burde ikke være sådan her, det burde det virkelig ikke. Der er så mange faktorer, som gør, at det aldrig nogensinde skal blive os to. Tilståelsen er, at jeg ikke kan tælle de tårer, jeg har grædt på baggrund af dette. Jeg formulerer mig altid så åndsforsnottet, når jeg får muligheden for at se dig de der alt få for gange årligt. Jeg ville gøre alt for, at det kunne blive bare lidt oftere.
Skønheden, uvurderligheden, beundringen og unikheden der ligger indeni dig kidnapper mit hjerte, og mon jeg nogensinde får det tilbage? Min store fascination af dig kan ikke erstattes, og jeg ved efterhånden med sikkerhed, at du altid vil have en plads i mit hjerte. Nok er jeg ung, men jeg er samtidig moden nok til at kunne erklære, at du altid vil have bare en lille del af mit hjerte - jeg vil altid være her.
Og selvom du ikke kan se det, og selvom du ikke kender til noget som helst, så tror jeg aldrig, du kommer til det, men ligemeget hvad, så vil jeg vente.. vente til den dag, jeg ikke er her endnu. Vente på at gribe dig, som du greb mig. Jeg elsker dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar