Ja, så prøver man igen. Efter lang tid hvor alle tankerne og følelser nærmest er blevet sat på standby, og hvor man forsøgte at visualisere dem et andet sted. Tiden har desværre været knap. Friheden til at kunne lette overvejelserne har været minimal, og uheldigvis tror jeg kun, det bliver værre. Det var som om, at fremtiden skete i går, og at jeg lever i fortiden. Det er virkelig en fornemmelse, som er udefinerbar, og som man bliver nødt til at opleve på egen krop for selv at kunne forstå det på den rigtige måde.
Der er sket meget, for meget. Oplevelserne har svævet omkring på mig, positive ligeledes som negative. Mulighederne for at undslippe har været usynlige, og lejlighederne til at udtrykke sig specifikt og ærligt har egentlig ikke vist sig at være påkrævet. Måske sker enhver hændelse for en grund, som den trættende kliché siger. Men mon nu tilværelsen ikke også indeholder impulsive overraskelser, som ikke behøver at have en historie bag sig? Forventet såvel som uventet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar